Naturlig præ- og probiotka

Brystmælk er den bedste ernæring til spædbørn. Brystmælk indeholder alt, hvad spædbarnet har brug for: kulhydrater, fedt, protein, vitaminer og mineraler samt præ- og probiotika.

Brystmælk er den bedste ernæring til spædbørn. Brystmælk indeholder alt, hvad spædbarnet har brug for: kulhydrater, fedt, protein, vitaminer og mineraler samt præ- og probiotika.

Komponenter i brystmælk, som påvirker tarm- og immunsystemet

Brystmælk har en unik og kompleks sammensætning, der sikrer barnets vækst og udvikling og styrker dets immunforsvar. Brystmælk indeholder blandt andet naturligt forekommende humane mælkeoligosakkarider (også kaldet HMO’er eller præbiotika) samt gavnlige bakterier (også kaldet probiotika), såsom bifidobakterier, der påvirker tarmmikrobiotaen og immunsystemets udvikling.1-3

**Ref. 4-5 *** Ref. 4 & 7. **** Ref. 8.

I mere end 40 år har Nutricia forsket i sammensætningen af brystmælk og dens fordele for spædbarnet.

Naturlig PRÆbiotika eller HMO’er – hvorfor er de vigtige?

Hvad er præbiotika? I litteraturen defineres de som “et substrat, der er selektivt anvendt af værtens mikroorganismer, som giver en sundhedsmæssig fordel”.6 Mere simpelt sagt er det kulhydrater, specifikt fibre.

De naturlige fibre eller præbiotika i brystmælk kaldes humane mælkeoligosakkarider (HMO’er). De repræsenterer den tredjestørste komponent i brystmælk. De er til stede i stort antal og har en ekstremt kompleks sammensætning bestående af kort- og langkædede strukturer.

Naturlige HMO’er har en præbiotisk effekt, som fremmer en sund tarmmikrobiota og et modstandsdygtigt immunsystem hos ammede spædbørn9-10 baseret på følgende funktioner:

PRÆBIOTISK effekt7, 11-13

Direkte effekt på immunceller14-16

Blokering af infektionsvejen17-18

Byggesten til hjernen19

De præbiotiske HMO’er stimulerer væksten og aktiviteten af de probiotiske bakterier, der allerede findes i tarmen.7

Læs om tilsatte HMOer

Naturlig PRObiotika – Hvorfor er de vigtige?

Hvad er probiotika? Probiotika er levende mikroorganismer, faktisk bakterier, som, når de administreres i tilstrækkelige mængder, giver værten en sundhedsmæssig fordel.20 Modermælk indeholder naturligt forekommende og gavnlige bakterier (probiotika).20-21 Bifidobacterium breve er en art af bakterier, der almindeligvis findes i tarmen hos raske, ammede spædbørn samt i brystmælk.23-26

Præklinisk forskning har vist, at den probiotiske bakterie Bifidobacterium breve M-16V er den mest lovende stamme til at reducere allergiske symptomer og har ligeledes vist sig at have antiallergiske egenskaber.27

Læs mere om B. breve M-16V

Tilsatte præ- og probiotika til spædbørn med komælksallergi – mere end bare symptomlindring

Når vi ved, at naturligt forekommende præ- og probiotika i brystmælk spiller en vigtig rolle for spædbarnet, giver det også mening at tilsætte præ- og probiotika i hypoallergene spædbørnsprodukter til ernæringsmæssig håndtering af komælksallergi. Formålet? At bringe balancen tilbage i tarmfloraen og derved modulere immunsystemet.

Kombinationen af præ- og probiotika er kendt som synbiotika. Udover deres uafhængige funktioner hver især, kan målet med at kombinere præ- og probiotika også være at opnå stærkere positive effekter sammen; dette omtales af ISAPP som synergistiske synbiotika.28-29

Læs ISAAPs definitioner

SYNEOTM synbiotika, Bifidobacterium breve M-16V og scGOS/lcFOS (9:1), har vist positive synergistiske effekter i prækliniske modeller. 30-31

Læs mere om SYNEOTM præ- og probiotika

Danone Nutricia Research om brystmælk

Brystmælk er den bedste ernæring til spædbørn og amning har mange kort- og langsigtede fordele både for barn og mor. Danone Nutricia Research støtter amning ved at forske i brystmælk. Vi har fokus på at forstå brystmælkens sammensætningen og de tilhørende fordele med henblik på at udvikle innovative modermælkserstatninger til de børn, hvis mødre ikke har mulighed for at amme fuldt ud.

Læs mere om Danone Nutricia Research

Du er måske også interesseret i

Synbiotika til spædbørn med komælksallergi

Læs mere

Tilsat GOS/FOS 9:1 præbiotika

Læs mere

Udvælgelseskriterier for B.-breve probiotika

Læs mere

Besøg vores hjemmeside

NUTRICIA NEWS

Med mere end 100 års ekspertise i forskning og produktudvikling inden for medicinsk ernæring holder vi dig opdateret på seneste nyt og praksis indenfor dit fagområde

Tilmeld nyhedsbrev

Besök nutricias webbplats

NUTRICIA NEWS

Med more end 1Oligosackarider, även kallat prebiotiska oligosackarider eller helt enkelt prebiotika, definieras som “ett substrat som selektivt används av mikroorgan

Prenumerera

  1. Martin R, et al. Benef Microbes. 2010;1(4):367-382.
  2. Weng M, et al. J Dev Orig Health Dis. 2013;4(3):203-214.
  3. Newburg DS, et al. J Pediatr Gastroenterol Nutr. 2000;30(Suppl 2):S8-17.
  4. Miqdady M, et al. Pediatr Gastroenterol Hepatol Nutr 2020; 23(1): 1–14.
  5. Kuntz S, et al. British Journal of Nutrition 99(3):462 71.
  6. Gibson GR, et al. Nat Rev Gastroenterol Hepatol 2017;14(8):491-502.
  7. Moossavi S, et al. Front Pediatr 2018; 6, 197.
  8. Jeurink PV et al. Benef Microbes. 2013;4(1):17 30.
  9. Ayechu-Muruzabal V, van S, Mank M, et al. Front Pediatr. 2018;6:239.
  10. Hegar B, et al. Pediatr Gastroenterol Hepatol Nutr. 2019; 22(4): 330–340.
  11. Musilova S, et al. Benef Microbes 2014; 5 (3): 273-83.
  12. Underwood MA, et al. Pediatr Res 2015; 78 (6): 670-7.
  13. Wickramasinghe S, et al. BMC Microbiol. 2015;15:172.
  14. Eiwegger T, et al. Pediatr Res. 2004;56(4):536-40.
  15. Bode L, et al. Thromb Haemost. 2004;92(6):1402-10.
  16. Eiwegger T, et al. Pediatr Allergy Immunol. 2010;21(8):1179-88.
  17. Jantscer-Krenn E & Bode L. Minerva Pediatr 2012; 64 (1): 83-99.
  18. Newburg D, et al. Glycobiology. 2004;14(3):253-63.
  19. Wang B et al. Am J Clin Nutr 2003; 78 (5): 1024-9.
  20. Hill C et al. Nat Rev Gastroenterol Hepatol. 2014;11(8):506-14.
  21. Martín R, et al. The Journal of Pediatrics 2003; 143: 754-758.
  22. Perez PF, et al. Pediatrics 2007;119: e724-732.
  23. Soto A, et al. J Pediatr Gastroenterol Nutr. 2014;59(1):78 88.
  24. Martin R, et al. Benef Microbes. 2010;1(4):367 382.
  25. Mikami K, et al. Pharmaceuticals. 2012;5(6):629 642.
  26. Matsuki T, et al. Appl Environ Microbiol. 1999;65(10):4506 4512.
  27. Hougee S, et al. Int Arch Allergy Immunol 2010; 151:107-117.
  28. The ISAPP concensus paper (https://www.nature.com/articles/s41575-020-0344-2.pdf)
  29. Swanson KS, et al. Nature Reviews Gastroenterology & Hepatology 2020;17:687–701.
  30. van Esch BCAM, et al. Immunity, Inflammation and Disease 2016;4(2): 155–165.
  31. Schouten B, et al. J Nutr 2009;139(7):1398-403.

Dette er en informationsside til sundhedsfagligt personale.

Privatlivspolitik | Cookies

© 1996 – 2022 Nutricia