Mikrobiota og immunforsvar

Håndtering af symptomerne ved komælksallergi er en topprioritet. Og hvad så derefter? Hvad nu, hvis du også kunne støtte udviklingen af din patients immunsystem?

Håndtering af symptomerne ved komælksallergi er en topprioritet. Og hvad så derefter? Hvad nu, hvis du også kunne støtte udviklingen af din patients immunsystem?

DOWNLOAD: Tarmens rolle ved komælksallergi

70-80% af kroppens immunceller findes i tarmen

Tarmmikrobiotaen spiller en vigtig rolle, når det handler om allergi.1,2 Tarmbakterierne er livsnødvendige for vores helbred og velbefindende og de har mange sundhedsfremmende funktioner, herunder normal mave-tarmfunktion samt udvikling og funktion af vores immunsystem.3,4

Det er bevist, at tarmmikrobiotaen hos spædbørn med allergi er mindre balanceret sammenlignet med raske spædbørn. Tarmen hos allergiske spædbørn har vist sig at have lavere niveauer af bifidobakterier (en probiotisk stamme) og højere niveauer af patogener – denne ubalance i tarmmikrobiotaen kaldes dysbiose.5,6,7,8

70-80% of immune cells placed in the gut

Ref. 9: Vighi G, et al. Clin and Experimen Immunol, 153 (Suppl. 1): 3–6.

Håndtering af fødevareallergi er mere end bare symptomlindring

Allergisygdomme hos spædbørn og i barndommen er et tidligt tegn på, at immunsystemet har skabt et uhensigtsmæssigt respons og derfor kan betragtes som værende i ubalance.

Indtil videre har håndteringen af komælksallergi hos spædbørn handlet om at undgå proteiner og om symptomlindring. I dag ses dog et skift mod en mere aktiv håndtering med fokus på både en kontrolleret eksponering med allergenet og et fokus udviklingen af immunsystemet.

Tarmdysbiose og immunforsvaret

En ubalanceret tarmmikrobiota (også kaldet ”dysbiose”) i en tidlig alder udgør en risikofaktor for immunmedierede sygdomme, såsom allergi og astma.10,11 Dette er årsagen til paradigmeskiftet mod en mere aktiv håndtering af komælksallergi gennem modulering af tarmen og immunsystemet.

Et veludviklet immunsystem er vigtig for at sikre opretholdelsen af et godt helbred for spædbørn og børn gennem hele livet.12 Med andre ord, hvis vi positivt kan modulere tarmmikrobiotaen, kan vi også træne spædbarnets immunsystem.

Vores forskning i tarmen og immunsystemet

Hos Danone Nutricia Research har vores Immunologiteam særligt fokus på samspillet mellem ernæring og immunsystemet, både direkte og indirekte, gennem modulering af tarmmikrobiotaen. Vi forsker i betydningen af ernæring som forebyggelse og håndtering af immunrelaterede lidelser, såsom allergi, og muligheden for at ernæring i en tidlig alder kan reducere forekomsten af ikke-smitsomme sygdomme i en senere alder.

Læs mere

Ernæring er en immunmodulerende faktor

Immunsystemet udvikler sig hurtigt i løbet af de første 1.000 dage af livet. Det er velkendt, at både etablering og vedligeholdelse af en optimal tarmmikrobiota er vigtig for både udviklingen af immunsystemet og for helbredet, især hos spædbørn og børn.13

Miljømæssige faktorer, såsom den måde barnet er født på, kost og brug af antibiotika, påvirker spædbarnets tarm og immunsystem. Disse faktorer kan medføre dysbiose i tarmen, hvilket kan forringe immunsystemets udvikling og potentielt give anledning til allergisygdomme.14,15

Download: The importance of early life nutrition

Vores ekspertise indenfor allergi

Danone Nutricia Research center arbejder bl.a. på at finde nye og innovative måder at reducere allergibyrden på, samt at hjælpe mennesker med at leve længere og sundere. Inden for allergi fokuserer vi på, hvordan den rigtige ernæring i en tidlig alder kan have en indvirkning på udvikling af allergi, allergihåndtering og immunforsvarets udvikling.

Du er måske også interesseret i

Læs Mere
Læs Mere
Læs Mere

NUTRICIA NEWS

Med mere end 100 års ekspertise i forskning og produktudvikling inden for medicinsk ernæring holder vi dig opdateret på seneste nyt og praksis indenfor dit fagområde

Tilmeld nyhedsbrev

NUTRICIA NEWS

Med mere end 100 års ekspertise i forskning og produktudvikling inden for medicinsk ernæring holder vi dig opdateret på seneste nyt og praksis indenfor dit fagområde

Tilmeld nyhedsbrev
  1. Azad MB, et al. Clin Exp Allergy 2015;45(3):632-43.
  2. Bisgaard H, et al. J Allergy Clin Immunol. 2011;128(3):646-52.e1-5.
  3. Walker WA. Pediatr Res. 2017;82(3):387-395.
  4. West CE, et al. J Allergy Clin Immunol. 2015;135:3-13.
  5. Canani RB, et al. ISME J. 2016;10(3):742-750
  6. Ling Z, et al. Appl Environ Microbiol. 2014;80(8):2546-2554.
  7. Thompson-Chagoyan OC, et al. Pediatr Allergy Immunol. 2010;21(2 Pt 2):e394-e400.
  8. Candy DCA, et al. Pediatr Res. 2018;83(3):677-686.
  9. Vighi G, et al. Clin and Experimen Immunol, 153 (Suppl. 1): 3–6.
  10. Aitoro R, et al. Nutrients. 2017 Jun 28;9(7):672.
  11. Prescott SL. J Allergy Clin Immunol. 2013;131(1):23-30.
  12. Simon AK, et al. Proc R Soc B Biol Sci. 2015;282(1821).
  13. Weng M, et al. J Dev Orig Health Dis. 2013;4(3):203-214.

Dette er en informationsside til sundhedsfagligt personale.

© 1996 – 2022 Nutricia