Brystmælk er den bedste ernæring til spædbørn, og amning har adskillige kort- og langsigtede fordele både for barnet og moderen. Brystmælk har en unik og kompleks komposition, der sikrer vækst, udvikling og beskyttelse af barnet, bl.a. igennem immunsystemet.

Immunsystemet har en afgørende betydning for, at spædbarnet kan vokse og udvikle sig normalt. Brystmælk er rig på skræddersyede immunologiske faktorer, såsom immunoglobuliner, laktoferrin, cytokiner, langkædede flerumættede fedtsyrer og oligosakkarider fra brystmælk (HMO´er).1

De naturlige humane mælkeoligosakkarider (HMO’er) repræsenterer den tredje største bestanddel af brystmælk og er kilden til den præbiotiske effekt. De findes i stort antal og har en kompleks sammensætning, der består af både kort- og langkædede strukturer.

Naturlige HMO´er har en særskilt præbiotisk effekt, der fremmer en sund tarmmikrobiota og et robust immunforsvar hos det ammede barn 2,3 baseret på følgende funktioner:

Præbiotisk effekt
4-7

Direkte effekt på immunceller
8-10

Blokerer adgangsvejen for infektioner
11-13

Byggesten til hjernen
14

Allergi & Tarmdysbiose

En ubalance i tarmmikrobiotaen, også kaldet dysbiose, tidligt i livet er en risikofaktor for immunmedierede sygdomme som allergi og astma, men også for tarmsygdomme og metaboliske sygdomme.15

Nutricia Research – pionerer inden for HMO forskning & GOS/FOS

Gennem forskning undersøger vi stadig det fulde omfang af de gunstige egenskaber ved naturlige HMO´er. Baseret på mere end 40 års forskning af brystmælkens unikke komposition er Nutricia Research fortsat fokuseret på at forstå sammensætningen og de tilhørende fordele med henblik på at udvikle innovative modermælkserstatninger til de mødre, der ikke har mulighed for at amme fuldt ud. Nutricia var først til at identificere de præbiotiske virkninger af naturlige HMO’er og til at udvikle en unik blanding af præbiotiske oligosakkarider, der blev tilsat modermælkserstatning i 2001.

Læs mere om tilsatte HMO´er

Læs mere om tilsatte HMO´er

  1. Jeurink PV et al. Am J Clin Nutr 2013; 98 (2), 572S-7S.
  2. Ayechu-Muruzabal V, van S, Mank M, et al Front Pediatr. 2018;6:239.
  3. Badriul Hegar, et al. Pediatr Gastroenterol Hepatol Nutr. 2019 Jul; 22(4): 330–340.
  4. Moossavi S et al. Front Pediatr 2018; 6, 197.
  5. Musilova S et al. 2014; 5 (3): 273-83.
  6. Underwood MA et al. Pediatr Res 2015; 78 (6): 670-7.
  7. Wickramasinghe S, et al. BMC Microbiol, 2015;15:172.
  8. Eiwegger T, et al. Pediatr Res, 2004;56(4):536-40.
  9. Bode L, et al. Thromb Haemost, 2004;92(6):1402-10.
  10. Eiwegger T, et al. Pediatr Allergy Immunol, 2010;21(8):1179-88.
  11. Bode L, et al. Thromb Haemost, 2004;92(6):1402-10.
  12. Jantscer-Krenn E & Bode L. Minerva Pediatr 2012; 64 (1): 83-99.
  13. Newburg D, et al. Glycobiology, 2004;14(3):253-63.
  14. Wang B et al. Am J Clin Nutr 2003; 78 (5): 1024-9.
  15. Aitoro R et al. Nutrients. 2017 Jun 28;9(7):672.

Dette er en informationsside til sundhedsfagligt personale