B-breve M16V

Er probiotika såsom bifidobakterier sikre at bruge til spædbørn med komælksallergi? Hvis du (endnu) ikke er overbevist, så tjek studierne og udvælgelseskriterierne her på siden.

Er probiotika såsom bifidobakterier sikre at bruge til spædbørn med komælksallergi? Hvis du (endnu) ikke er overbevist, så tjek studierne og udvælgelseskriterierne her på siden.

Hvorfor valget af B. breve M-16V til modermælkserstatning?

Bifidobakterier udgør den absolut største andel af bakterier i tarmen hos et sundt, ammet spædbarn. Forskellige stammer producerer metabolitter, såsom kortkædede fedtsyrer i forskellige volumener og kommunikerer derfor forskelligt med f.eks. spædbarnets immunsystem.1,2 Og hvad betyder det så? Immunforsvaret støttes forskelligt af de forskellige, naturligt forekommende bakterier afhængigt af stammetype og mængden af disse. Derfor arbejder vi med bifidobakterier.

Figur 1: Udviklet af Nutricia.3,4,5

Metode for udvælgelse af B.breve

B.breve-bakterierne er de mest almindeligt forekommende bifidobakterier i brystmælk6, og B.breve og B.longum er de mest almindelige bifidobakterier i tarmmikrobiotaen hos ammede spædbørn.7

B.breve M-16V blev udvalgt blandt 400 forskellige stammer og er understøttet af 17 kliniske studier siden 1994. Dette er således ikke en ny eller ukendt bifidobakterie. B.breve M-16V er ligeledes undersøgt i forskellige populationer med allergi.

Faktisk er det klinisk bevist, at Bifidobacterium breve M-16V:

  • Reducerer allergiske symptomer hos spædbørn med IgE-medieret atopisk dermatitis8
  • Forbedrer ble-dermatitis og blødgør afføring9
  • Forbedrer gastrointestinal udvikling10
  • Forebygger astmalignende symptomer11

Præklinisk forskning har vist, at Bifidobacterium breve M-16V er den mest lovende stamme til at reducere allergiske symptomer og den har vist sig at have antiallergiske egenskaber.12

Sikkerheden ved B.breve til spædbørn med komælksallergi

Bifidobakterier er blandt de første, der koloniserer tarmen hos det ammede, nyfødte spædbarn. B.breve-stammen (og B.longum og B.bifidum) er mangfoldig i tarmmikrobiotaen hos raske spædbørn og har været genstand for en række genetiske undersøgelser med det formål at opklare de molekylære mekanismer, der ligger til grund for B.breve’s gavnlige aktivitet.

B.breve kan have betydning for udviklingen af immunsystemet og tarmbarrieren13 og kan understøtte spædbarnets forsvar mod patogen kolonisering, samt udviklingen af tarmbarrieren14 (præklinisk data) og endda støtte en forbedret vaccinationsrespons.15

Sikkerheden ved anvendelse af B.breve M-16V i modermælkserstatning er veldokumenteret16 med en række studier.17,18,19,20,21 Sikkerheden er desuden blevet demonstreret i in vivo studier om tokcicitet.22

In Vitro

  • Absence of pathogenicity
  • No harmful substances or metabolites
  • Devoid of virulence factors
  • No mutagenicity

In Vivo

  • Lack of toxicity (acute, chronic)
  • No pathogenicity
  • Reduced allergic symptoms (skin, respiratory)

Clinical Trials

  • 5 completed trials (Morinaga): VLBW, preterm, term, CMA infants
  • 5 completed trials (Nutricia): healthy infants, CMA infants, children, asthmatic adults (CT131, CT141, SYNBAD, MIPS, SMILE, ATOS, SYAS)
  • 4 trials in progress (Nutricia): IgE-med. CMA (PRESTO), non-IgE med. CMA (ASSIGN), C-section babies (JULIUS), healthy infants (COLOR)

bläddra på mobil

Tidslinje: Kliniske studier om sikkerheden ved B.breve

Figur 2: Oversigt udviklet af Nutricia; eksempler på kliniske studier om sikkerheden ved B.breve. Ikke udtømmende.

Gå til SYNEO mediebiblioteket

Besøg vores hjemmeside

NUTRICIA NEWS

Med mere end 100 års ekspertise i forskning og produktudvikling inden for medicinsk ernæring holder vi dig opdateret på seneste nyt og praksis indenfor dit fagområde

Tilmeld nyhedsbrev

Besök nutricias webbplats

NUTRICIA NEWS

Med more end 1Oligosackarider, även kallat prebiotiska oligosackarider eller helt enkelt prebiotika, definieras som “ett substrat som selektivt används av mikroorgan

Prenumerera

  1. Davis EC, et al. Gut Microbes 2017;8(2):143–171.
  2. Davis EC, et al. Dig Dis Sci 2020; 65(3): 706–722.
  3. Davis EC, et al. Gut Microbes 2017;8(2):143–171.
  4. Davis EC, et al. Dig Dis Sci 2020; 65(3): 706–722.
  5. Lewis ZT, Nestlé Nutri Workshop Ser, 2017;88:149-59.
  6. Martin R, et al. Appl Env Microbiol. 2009;75:965–969.
  7. Davis EC, et al. Gut Microbes 2017; 8(2): 143–171.
  8. van der Aa LB, et al. Clin Exp Allergy 2010;40(5):795-804.
  9. van der Aa LB, et al. Clin Exp Allergy 2010;40(5):795-804.
  10. Wong CB et al. Nutrients. 2019 Aug; 11(8): 1724.
  11. van der Aa LB, et al. Allergy 2011;66(2):170-7.
  12. Hougee S, et al. Int Arch Allergy Immunol 2010;151:107-117.
  13. Chichlowski M et al. JPGN 2012;55(3):321–332.
  14. Fukuda S, et al. Nature 2011;469:543–547.
  15. Huda MN, et al. Pediatrics 2014;134(2):e362–372.
  16. Wong CB et al. Nutrients. 2019 Aug; 11(8): 1724.
  17. Akiyama K, et al. Acta Neonatologica Japonica 1994;30, 130-137 (translated).
  18. Hattori K, et al. Japanese Journal of Allergology 2003;52:20-30.
  19. Sato Y, et al. Acta Neonatologica Japonica 2003;39:247.
  20. Patole S, et al. PLoS One 2014;9(3):e89511
  21. Patole SK, et al. J Matern Fetal Neonatal Med 2016;29(23):3751-5.
  22. Fukishama Laboratory Fukushi Japan 1992

Dette er en informationsside til sundhedsfagligt personale.

Privatlivspolitik | Cookies

© 1996 – 2022 Nutricia